top of page

Hvordan tiltrækker vi de rette mennesker til den digitale omstilling?

  • karinaballing
  • 4. jul.
  • 2 min læsning

Når en virksomhed sætter retning for sin digitale udvikling og omstilling, handler det ikke kun om teknologi. Det handler om forretning, om fremtidssikring – og om mennesker. For selv de mest visionære teknologiske investeringer mister deres værdi, hvis organisationen ikke har de rette kompetencer til at realisere potentialet.


Derfor er det helt afgørende, at virksomheder allerede i planlægningen af deres digitale udvikling forholder sig strategisk til spørgsmålet: Hvordan tiltrækker vi de mennesker, der kan bringe os sikkert gennem den digitale udvikling og omstilling – og videre?


Digital udvikling og omstilling forandrer mere end teknologi

Vi ved at digitale transformationer ikke alene handler om at effektivisere eller automatisere, men at den ændrer, hvordan organisationer arbejder, hvilke opgaver der opstår, og hvem der skal løse dem. Der opstår nye roller, traditionelle funktioner ændres, og kravene til ledelse og samarbejde udvikler sig.

Mange virksomheder er dygtige til at lave projektplaner for den teknologiske udvikling og ofte også for den interne kompetenceudvikling. Men rekruttering behandles nogle gange som en separat, operationel opgave. En målrettet rekrutteringsstrategi – integreret i virksomhedens digitale ambitioner – er i dag en forudsætning for, at den digitale udvikling og omstilling lykkes. En attraktiv arbejdsplads tager både tiltrækning og fastholdelse alvorligt i den digitale udvikling. Men nogle gange undervurderes tiltrækning som strategisk disciplin i forbindelse med digital udvikling.


Hvilke kompetencer har vi brug for – og hvornår?

Det bør være et centralt ledelsesanliggende at stille sig selv følgende spørgsmål tidligt i den digitale udvikling:

  • Hvilke roller og funktioner bliver forretningskritiske i den kommende tid?

  • Hvilke erfaringer og kompetencer har vi brug for – og hvordan adskiller de sig fra dem, vi tidligere har rekrutteret?

  • Hvad er den relevante rekrutteringsstrategi for at tiltrække de mest kvalificerede?


Organisationer, der arbejder mere strategisk med rekruttering– ikke blot som reaktion på et pludseligt behov – opnår et andet og mere stabilt momentum i deres digitale udvikling og omstilling.


En digital strategi uden rekruttering er ufærdig

I praksis oplever vi, at virksomheder, som tidligt kobler rekrutteringsstrategien til deres digitale ambitioner, har lettere ved at skabe sammenhæng mellem det, de vil – og det, de rent faktisk kan. De formår at opbygge kapacitet, før de står midt i forandringen. Og de undgår at rekruttere i panik, når behovet bliver akut. Det kræver selvfølgelig forberedelse. Det kræver, at HR, direktion og linjeledere arbejder tæt sammen.


For det er i samspillet mellem mennesker og digitalisering at udviklingen og omstillingen bliver en succes. Den attraktive arbejdsplads i en digital tidsalder er ikke kun kendetegnet ved sin teknologi. Den kendes på sin evne til at tiltrække og fastholde de mennesker, der skal gøre teknologien meningsfuld – og skabe reel værdi.


#Rekruttering #ExecutiveSearch # Ledelse # Transformation


ree

 
 
 

Kommentarer


bottom of page